Vi har hele 12 trykmetoder

Vores eget trykkeri på vores hovedkontor i Holland er udstyret med næsten 100 trykmaskiner, som opereres af specialister. På nuværende tidspunkt råder vi over 12 trykteknikker, hvilket gør os i stand til selv at trykke langt størstedelen af alle vores produkter på lager. Det betyder, at vi har kontrol over produkt- og trykkvalitet. Vi udvider konstant vores maskinpark og tilføjer nye teknikker, så vi er i stand til at følge med markedets efterspørgsel.

Trykmetoder

  • Tampotryk

    Tampotryk er en indirekte metode til at trykke, hvor blækket overføres ved hjælp af en silikonepude (tampon). Fordelen ved at benytte sig af denne trykteknik, er, at svampen selv tilpasser sig den overflade produktet har. Det betyder, at det er muligt at trykke på for eksempel runde og buede produkter. Opstartsgebyrer opkræves for tampotryk, da maskinen skal indstilles og justeres, og da en flad plade med lag skal laves (kliché). Disse lag fyldes med blæk som absorberes af puden. Det øverste lag, som vil have tørret en smule, bliver en smule klæbrigt, hvilket gør, at det klæber til puden. Mens puden bevæger sig mod produktet, tørrer også den mere fugtige side og bliver klæbrig. Blækket holder i sidste ende godt på produktet, da silikonepuden har egenskaber som gør, at blækket ikke opsuges i puden.

  • Silketryk

    Silketryk er en trykteknik som anvendes til både grafiske, så vel som industrielle formål. Tekstil, tallekner og solceller kan for eksempel trykkes ved hjælp af denne teknik. Ved silketryk bliver et meget fint net strukket ud over en ramme og udstyret med et lag af foto-emulsion. Logoet som du ønsker at trykke bliver lagt på rammen under eksponering, så de mørke dele kan vaskes bort efter eksponering. Når blækket er blevet påført rammen, børstes det over nettet med en gummiskraber. Blækket trænger igennem nettet på de vaskede områder og påføres derigennem produktet.

  • Lasergravering

    Lasergravering er en populær teknik, som benyttes til at påføre reklameartikler eller firmagaver et logo eller sågar individuelle navne (personlig). Lasergraveringsmaskinen er styret af en computer, hvor logoet eller teksten er programmeret. Den computerkontrollerede laser er meget præcis, hvilket gør det muligt at trykke selv små og detaljerede design. Fordelen ved at benytte lasergravering er, at det er ridsebestandigt og giver et eksklusivt udtryk. Lasergravering kan ikke laves i farve. Farven kommer an på materialet, da laseren brænder det øverste lag væk, så laget under bliver synligt.

  • CO² Lasergravering

    Lasergravering er en populær teknik, som benyttes til at påføre reklameartikler eller firmagaver et logo eller sågar individuelle navne. Lasergraveringsmaskinen er styret af en computer, hvor logoet eller teksten er programmeret. Den computerkontrollerede laser er meget præcis, hvilket gør det muligt at trykke selv små og detaljerede design. Fordelen ved at benytte lasergravering er at det er ridsebestandigt og giver et eksklusivt udtryk. Med CO² laser kan forskellige materialer graveres ned til mindste detalje. Materialer du kan få gravering på, er sten, glas, plastik, keramik, læder og forskellige træsorter. Farven kommer an på materialet og den underliggende farve, da laseren brænder det øverste lag væk og laget under bliver synligt.

  • Sublimationstryk

    Sublimationstryk er en trykmetode hvor et digitalt billede bliver gasset ind i materialet ved hjælp af en varmepresse. De specielle sublimationsfarvestoffer har en speciel egenskab, som gør at de omdannes fra en fast tilstand til en gasformet tilstand ved en given temperatur. Dette sker uden at de undervejs gennemgår en flydende tilstand. Sublimationstryk er udelukkende muligt på polyester, som åbner op ved en bestemt temperatur, så farvestoffet kan absorberes i materialet. Når materialet nedkøles forsejles farvestoffet og dermed er trykket meget egnet og holder ekstremt godt ved vask.

  • Klistermærker

    Klistermærker bliver trykt digitalt i CMYK. PMS-farver kommer så tæt på som muligt. Logoet, teksten eller billedet er digitalt trykt på klæbende vinyl og bliver derefter skåret i den ønskede form. Klistermærkerne kan blive leveret med lamineringsomslag. Dette omslag fungerer som yderligere beskyttelse mod falmen og ridser. Klistermærkerne kan blive leveret løst eller i ark.

  • Digitaltryk

    Med digitaltryk er det muligt at trykke et fuldfarvet logo direkte på et produkt. Det er intet problem at trykke skygger og farvenuancer. Digitaltryk er allerede fuldt integreret i traditionel offsettryk. Teknikken bliver også mere og mere populær til tryk på reklameartikler. Med digitaltryk omdannes farverne på en digitalfil til CMYK-værdier. Fordelen med digitaltryk er, at man kan trykke relativt hurtigt i fuldfarve. Selv ved tryk i mindre antal. Det er dog ikke muligt at trykke præcise PMS-farver, som det f.eks. er muligt med silketryk og tampotryk. CMYK-farver kan afvige marginalt fra PMS-farverne i din farvepalet.

  • Relieftryk

    Relieftryk er en trykteknik, hvor der ikke bliver benyttet blæk, hvilket også er grunden til, at det hedder relieftryk. Det enkle præg i materialet gør at det får et meget elegant udseende.

  • Prægning

    Prægning er en trykteknik, hvor der ikke anvendes blæk. Derimod præges i materialet, hvilket er grunden til, at det kaldes prægning. Prægning efterlader et permanent tryk, som giver materialet en elegant finish.

  • Digitalt transfertryk

    Transfertryk er en trykmetode, som er specielt velegnet til detaljerede fuldfarve tryk. Med transfertryk bliver trykket først overført til papir (transferpapir). Ved hjælp af en trykpresse bliver produktet og papiret presset mod hinanden ved høj temperatur. På grund af varmen overføres blækket fra transferpapiret og fæster sig til produktet. I udgangspunktet findes der to typer transfer: En silketryk-transfer og en digital-transfer. Ved en silketryk-transfer bliver trykket overført en farve ad gangen til transferpapiret ved hjælp af teknikken til silketryk. Med digital-transfer overføres hele trykket på en gang ved hjælp af en farveprinter.

  • Keramisk transfertryk

    En speciel form for transfertryk er keramisk tryk. Dette transfertryk følger med silketrykket med specielt keramisk blæk. Med silketryk bliver der trykt farve for farve ved brug af silketrykteknikken placeret på transferpapir. Det trykte transferark bliver derefter manuelt skåret til en størrelse til f.eks. porcelæn, keramik og unikke glassorter. Efter dette bliver produkterne sat i ovnen hvor logoet bliver brændt ved en temperatur på mellem 500 og 1300 °C. Resultatet? Et opvaskemaskineegnet tryk.

  • 3D-Tryk

    3D-tryk eller doming som det også kaldes, er mærker/klistermærker med fuldfarvet tryk, hvor et lag af krystalklar plastbelægning påføres. Dette skaber en kugleformet overflade, som er ridsebestandig og giver et elegant udtryk. 3D-klistermærkerne kan produceres i næsten alle tænkelige former og størrelser, og takket være en omfattende variation af folie- og trykteknikker, er næsten en hvilken som helst effekt mulig. 3D-klistermærker fra Promotiv er vandtætte, selvklæbende og modstandsdygtige overfor UV-lys, og falmer ikke.

Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp, kan du kontakte os på:

32 72 00 50 alle hverdage fra 09.00 - 17.00

LogoTool